PROGRAM FOR FREDAG DEN 25. APRIL - Bidt, Brun Stue, Croisztans og DJ Skurk
Denne aften byder vi på noget så sammensat som live Balkan Rock, Northern Soul DJ, improvisations teater og en gennemførelse af åbningsceremonien fra De Olympiske lege i Beijing.
BRUN STUE
er en impro gruppe på 10 skuespiller, men optræder 5 ad gangen. De laver primært det der hedder langform som er en improviseret sammenhængende historie. Er for nyligt blevet nr. 3 ved DM i Teatersport.
ÅBNINGSCEREMONI TIL DE OLYMPISKE LEGE I BEIJING

Daniel Norback og Merete Byrial gennemfører åbningsceremonien af De Olympiske Lege i Beijing. De to er en del af performancegruppen BIDT, der også arbejder med improvisation.
CROISZTANS
Det er selveste DEMCRAZY scenograf Sigurður Óli Pálmason, der synger for I bandet Croisztans, som er noget af en oplevelse live, når de fyrer den af 100 %.
DJ SKURK
fyrer den af med en omgang Northern Soul, Pigtråd, Popcorn, Balalaika, Rock'n'Roll, Gypsy Punk og Klezmer Ska
EKSTRA, EKSTRA før Camp 22.30- XENIA LACH NIELSEN
Xenia Lach Nielsen holder smug lyttefest i salen på Camp X Rialto fra kl. 20.30 den 25. april, hvor man kan få en forsmag på hendes spritnye album, inden det udkommer til efteråret!
Det koster 50 kr., og dækker også entré til Camp 22.30.
NB: Det kræver en tilmelding, da der er begrænsede pladser, send en mail til: xln@webspeed.dk
PROGRAM FOR FREDAG DEN 4. APRIL - GAY CAMP 22.30
Denne aften går vi total ”Camp” på Camp 22.30, når vi holder Gay M/K night. Det bliver homoer på scenen, bag DJ pulten, på dansegulvet, og hvis I heteroer ”faker den” i døren, kan det være I også får lov at slippe ind. Det bliver mere Queer end queer.
Sandra Day og Ramona Macho dagbogs oplæsnings heat!
Sandra Day kendt fra QUEER på Camp X i efteråret og Ramona Macho kendt fra "Lyst" på Edison læser begge saftige uddrag af deres respektive dagbøger og giver sikkert et enkelt nummer eller to. Sandra Day signerer iøvrigt sin bog:"Fra bondeknøs til piskedronning" som du selvfølgelig også kan shoppe ved samme lejlighed.
Typisk Lesbisk event og shop
En unik chance for at shoppe noget Typisk Lesbisk Haute Couture og opleve en Typisk typisk lesbisk event!

Dennis Agerblad Band featuring: Tove Hansen, Delores Düchess La Cour & Gina Jet
Dennis Agerblad Band spiller deres frække sange fra det virkelige liv tilsat et blidt transe-kor. Der bydes blandt andet på den stille klassisk lydende pædofil sang "Knud Fest og Sjov" og i den mere dansable genre er der den festlige: "bol mig i mit numsehul". Dennis Agerblad er én af hovedkræfterne i performance-gruppen DUNST.
DJs: Rosa Lux og Minimal Martin
Byens sejeste HOMO DJ par, har rykket samtlige homo dansegulve i byen fra de tidlige Dunst fester i Ungdomshuset, forbi Dunkel, Vega, Tease, Wonk, diverse Modeshows til undergrunds klubber i Berlin og New York. Rosa Lux i den festlige elektro, house og tech stil, Minimal Martin som navnet siger i mere minimalistisk stil, han har i øvrigt også stået bag en del tracks på de to Dunst udgivelser.
PROGRAM FOR FREDAG DEN 14. MARTS
EN PERFORMANCE GUIDE TIL OVERSKUD af Inge Agnete Tarpgaard
Dette er ikke KLF, der brænder 1 million pund af, men tæt på!
Inge Agnete er KONCEPTSKABER, DRAMATURG OG PERFORMER, uddannet på Dramaturgi i Århus og Dartington College of Arts i England.
THØGER LIVE af Troels Malling Thaarup fra Flemmings Helte!
Helt sensationelt får Camp 22.30 besøg af Thøger, som nogle af jer måske kender fra hans video-dagbog, som har været vist på DR2 som en del af ”Flemmings Helte”. Thøger har det ikke altid lige nemt, og vi har givet ham lov til at komme og fortælle lidt om, hvor hårdt det er.
POLITISK POESI af ordkunstneren Claus Ankersen
Claus Ankersen laver poweroplæsning af politisk poesi. Han kan med rette kaldes dansk spokenword poesi's grand young man. Han har performet politisk poesi siden årtusindskiftet; om samfund, om mænd, om kvinder, om miljø, om sex, om mangt og meget og først og fremmest altid med begge ben solidt plantet i himlen, skarp tunge og håret tilbage i fuld fart ud over de verbale stepper i den evige jagt på de tre v'er. Virkelighed, verden og vi.
DJ: Djuna Barnes
Landets mest uncool og derfor ”uber cool” electro DJ, berømt og berygtet fra byens undergrunds dansegulve: Dunst, Dunkel, Culture Box, Råhuset m.m. også kendt af nogle som skribent på Informations klumme ”Heteroland”.
PROGRAM FOR FREDAG DEN 22. FEBRUAR
For samfundets skyld - hvordan får vi kapitalismen på rette køl igen?
En solo-performance af Kristofer Krarup
I dette performance talkshow får vi besøg af en håndfuld energiske og visionære danskere, der tør hælde benzin på bålet og få gang i hjulene. Lige fra landmanden og tv-kokken til håndboldtræneren og den multihandikappede, der alle har et svar på hvordan vi får kapitalismen på rette køl igen.
Kristofer Krarup arbejder med dans, teater og performance uden grænser. Han er mangeårigt medlem af performancegruppen Bidt og lider under tvangstanken: Alt er muligt.
Kid Kishore live
Kid Kishore, møder typisk op i politi uniform og spiller det han selv betegner som: Perker tech (Danish ghetto tech), Digital Perker Hardcore, Bhangra Mash-up, Dansk Top Hacking, Danish Rap remix og Goldenage bollywood. Blandt Kid Kishore’s inspirations kilder kan nævnes:
Korla Pandit, kool keith, 2620 Albertslund, Dr. Dre, Jagtvej 69, Kishore Kumar, Bali, 2200, OHOI, Hitler, R.D. burman, Faderhuset, graffiti, S.D. Burman, Rotterdam Terror Korps, MC Einar, Mogens Glistrup og Ludacris.
Borgerdyrene
Pernille Koch og Maxine Rogers
Det skal ikke hedde sig, at vi er sådan en omgang venstreorienteret teater, så derfor har vi sørget for at invitere et par hårde borgerdyr indenfor. De vil komme med deres kommentarer til aftenens ”benhårde politiske linie”!
Inde i Borgerdyrene befinder sig to af byens sejeste performance- kvinder: Pernille Koch og Maxine Rogers. De har blandt andet været de bærende kræfter i forestillinger af Erik Pold, Adelaide Bentzon og Kamilla Wargo Brekling. På Camp22.30 vil de være forklædt til ukendelighed i dyrekostumer designet af scenograf Rebecca Arthy.
DJ'S
DJ Kasper Bjørke (kl. 01-03)
Kasper Bjørke er en af Danmarks største Djs og producere, og har desuden sidste år udgivet soloalbummet ”In Gumbo”. Som den ene halvdel af den danske house-duo Filur har Kasper Bjørke spillet live over det meste af verden: i Tokyo, Reykjavik, Barcelona og New York, og hans første soloudspil er også udgivet i det meste af verden.
DJ Barry Monolov (kl. 03-05)
Barry Monolov er en del af klub konceptet Liquid I, som vi skal høre meget mere til senere på sæsonen. Barry Monolov fyrer noget Tech Smæk Minimal af!
QUEER X-MAS CABARET den 14. december
Vær med i Queer-Julestuen på Camp X Rialto. Klip Queer-kravlenisser, lav juledekorationer, som du altid har syntes, de skulle se ud. Vip nostalgisk eller inderligt sentimentalt med julerøde kinder til julepopmusikken.

Performanceprogram:
"Jule-onani"
Mads Riisom, Alexandre Willaume, Patricia Schumann og Tilde Maja Frederiksen fra ’NORMAL’-forestillingen laver en dybt saglig og usandsynligt veldokumenteret introduktion til Jule-onani. Er det underligt at mikse onani med flettede julehjerter, kræmmerhuse, julekonfekt, grangrene, julestjerner, pebernødder, gløgg, æbleskiver, sild, karrysalat osv. – eller er det helt supernormalt?
"Looking for at job with Beyonce"
Naiv og inderlig sangperformance af silkebløde Mathias Kryger, der også har været kurator for Art-Kvariet i denne første sæson.
"Christmas with Sister Paula"
Benjamin Boe Rasmussen fra 'QUEER'-forestillingen laver special guest-performance som den transeksuelle, dybt religiøse tv-kok Sister Paula.
"The Black Buddhas"
Trommeslageren Jesper Grann fra det hedengangne Baal, skuespilleren Alexandre Willaume [’NORMAL’] og Jannek Haarding sætter scenen for et mørkt univers, der spænder fra simpel technopunk til rørende, smuk vaudeville.
Kom så vi kan ønske hinanden en glædelig jul - with lots of love!
Program for den 16. november: Denne gang overgår konceptet sig selv og præsenterer undergrunds-kabaretten Mapei & Scotty the Blue Bunny. Kabaretten starter kl. 23.00 og varer en time. Derefter er der festlig clubstemning med DJs.
Mapei (alias Jacquline Cummings, New York) er det hotte nye navn i musikbranchen og har i årevis været elsket og beundret i hip hop-kredse. Scotte the Blue Bunny (alias Scott Grabell) er en af New Yorks mest elskede karakterer på burleskscenen og med de to i samme show er der lagt op til en oplevelse ud over det sædvanlige i 'glamour-see the light - don't fear the dark-electro-disco-soul-format"!
DJs: Minimal Martin, DJ Monty og DJ Schultz |
 |
Program for den 2. november:
QueerdramaQUEENshow:
NACHBerlin præsenterer et kønsidentitetsmodeshow, som på en humoristisk måde sætter fokus på kategorierne påklædning, køn, type og krop og hvor alt er til salg…
The Buffoons needles:
I en absurd tragi-komisk afspejling af samfundets tåbeligheder indtager groteske og deforme væsner rummet.
Original Man M/K:
Køn er kasser - dumme, rørende, sexede, banale, grinagtige kasser. 10 skønne kvinder stiller spørgsmål ved vores vante kønsroller og bryder med tidens kvindestereotyper.
Sort samvittighed:
6 unge kvinder er bange for de ingenting føler. De vil derfor undersøge kvinder, mænd og det midt imellem eller lige omkring…
De dårende dejlige divaer:
Sandra Day og Tusnelda (Svend Bunch) (se billede) leverer letlevende damer i et spektakulært dragshow akkompagneret af Kasper Beck Hemmingsen.
Program for den 12. oktober:
"Det ømme punkt"
Alle bærer vi rundt på vores livs kærlighedshistorie. Den har Solveig Weinkouff været på jagt efter - den virkelige kærlighed og ikke forfatterens opdigtede. Hun har fundet den i kvinder med grå top og varmt hjerte, som lukker os ind i deres inderste, ind i det ømme punkt.
"Ladyboys"
Henrik List har været rundt i Bangkoks transkønnede twilight zone. Det er der kommet en gribende og rørende fotobog ud af. Henrik List fortæller!
"Køn, kønnere, kønnest"
Hvad har bløde mænd og hårde kvinder med spegepølser og Burt Bacharach at gøre? (se billede)