|
Kære Campist,
Selvom teatersæsonen er ved at synge på sidste vers, så har Camp X stadig en del på programmet. Allerede på fredag er der CAMP 22.30 igen med impromestrerne Brun Stue, Bidt-folkene Daniel Norback og Merete Byrial laver en præ-udgave af OL-åbningen i Beijing og balkanbandet Croisztans varmer op under folk. DJ Skurk støder til senere på aftenen og toner op for en energisk blanding af Klezmer Ska, Northern Soul, Pigtråd, Popcorn, Balalaika, Rock'n'Roll og Gypsy Punk.
----------
Og nu er det ved at være sidste chance for at se SHOPPING
Forestillingen spiller indtil den 26. april på Camp X Aveny. Den er værd at se, som du kan høre på videoen;-)
----------
Gæsteprædikant: Tania Ellis - forfatter til "De nye pionerer" (2006) - den første danske bog om social innovation og socialt entreprenørskab.
Tania Ellis 'prædiker' om Social Kapitalisme. Etablerede virksomheder er begyndt at udvise samfundsansvar og opererer med en social bundlinje i tillæg til deres økonomiske – de kalder det for corporate social responsibility. At udvise sociale og miljømæssige hensyn er ganske enkelt blevet et strategisk konkurrenceparameter, hvor man sikrer virksomhedens levedygtighed.
Social innovation Andre virksomheder bliver etableret med det formål at løse et samfundsproblem eller for at møde menneskers behov på nye måder – de kalder sig for sociale entreprenører. Her er økonomi ikke et mål i sig selv, men et middel til at bidrage til en positiv samfundsudvikling. Markedsmekanismerne bliver anset for at være en effektfuld måde at tjene samfundet på.
Tid: Søndag den 4. maj kl. 11.00 – 12.30 Sted: Camp X Rialto, Smallegade 2 Tilmelding: senest torsdag den 1. maj på publicx@campx.dk
Vi byder, som altid, på kaffe og friske croissanter. Det er gratis - bare tilmeld dig på publicx@campx.dk senest torsdag den 1. maj.
----------
Til vi ses...
Bedste Hilsner
Karen Toftegaard Webredaktør CAMP X – Internationalt Samtidsteater |
|
Camp X - lige om lidt:
 23. april ca. kl. 22.00 - 22.30:
Publikumssamtale i forbindelse med SHOPPING
25. april kl. 22.30:
CAMP 22.30
 Bidt-folkene Daniel Norback og Merete Byrial gennemfører OL-Åbningsceremonien i Beijing.
4. maj kl. 11.00:
KAPITALISTISK SØNDAGSPRÆDIKEN "Social Kapitalisme" Gæsteprædikant: Tania Ellis, forfatter til "De nye pionerer" (2006)
 Var det lidt for tidligt søndag formiddag? Se video med Martin Ågerups, Jesper Jespersen eller Frederik Wiedemann.
16. maj - 18. maj
REVOLTE - en hyldest til at forestille sig verden på en anden måde
Kunstevents, marathonfortællinger, Camp 22.30, Kapitalistisk Søndagsprædiken er bare nogle af elementerne i Camp X's fremtidsrettede markering af 40-året for ungdomsoprøret i 1968. |