Klik her for at få vist nyhedsbrevet i en browser
Campistmail27.05.2008

Kære Campist, kære verdensborger,

”Vi skal lige fejre noget. Det tager kun 55 sekunder…Du er verdensborger – vi er verdensborgere.” Sådan lød det med farverige flag og store, imødekommende smil den 17. maj. Fire performere og en række frivillige gik ud i byen og spredte budskabet om, at vi alle er verdensborgere. Med sig havde de en fane med verdensborgerflaget og rigtigt mange klistermærke-udgaver af flaget.



Verdensborgerflaget er lavet af unge fra seks kontinenter. Kunstner Sigrun Gudbrandsdottir (Ingen Frygt) guidede processen undervejs. Læs mere og se billeder. Hele projektet har sit udspring i HANDLETANK og er en del af et samarbejde mellem Camp X og Mellemfolkeligt Samvirke.


Bliv medlem af Facebook-gruppen for verdensborgere

 

Louisiana Live

”Kunst ud over rampen” – torsdag den 29. maj kl. 20-21
I et andet krydfelt - mellem samtidskunst og -teater - har Weekendavisens Synne Rifbjerg inviteret billedkunster Katya Sander og Camp X-kurator Ditte Maria Bjerg til at debatere kunstens rolle. Kan kunsten give overblik og indblik i en uoverskuelig verden? Kan den være et middel til en gensidig forståelse i det globaliserede puslespil? Og skal den være pædagogisk, agiterende eller autonom? Deltag i debatten om medier og måder at udtrykke sig på, budskaber og mangel på samme - om æstetik og aktion. Læs mere


----------

13. juni – sæsonpræsentation og sommergrill kl. 17.30 på Camp X Rialto

Som nævnt i sidste campistmail vil vi gerne se jer campister på Camp X til en hyggelig eftermiddag og/eller aften, hvor vi siger go’ sommerferie og fortæller lidt om næste sæson. Drik en kold sommerøl i øjenhøjde med kunstnerne og få mere at vide.

Program:
Kl. 17.30 giver vi en introduktion til vores nye sæsonprogram.

Kl. 19.00 tænder vi grillen og beder jer medbringe 40 kr. - så sørger vi for salat og kød til grillen.

Kl. 22.00 skuer vi op for musikken, og der vil være drinks til vennepris i baren!


Meld tilbage på campist@campx.dk for at deltage i aftenen senest den 9.  juni.

----------

Til vi ses...igen...

Bedste Hilsner

Karen Toftegaard
Webredaktør
CAMP X – Internationalt Samtidsteater

 









Camp X - lige om lidt:

 

Sæsonpræsentation og sommergrill:
13. juni kl. 17.30 på Camp X Rialto

Efterårets første Camp 22.30:
19. september kl. 22.30:

- be surprised, act surprised, live surprised...

----------


Hvis du gerne vil sende nyhedsbrevet til andre, skal du klikke her.
Hvis du gerne vil afmelde campistmailen, skal du klikke her.