Klik her for at få vist nyhedsbrevet i en browser
Campistmail02.11.2007

Kære Campist,

Så er der Camp 22.30 på Camp X Rialto i aften, fredag den 2. november kl. 22.30. Aftenens Camp 22.30-program er en række af indslag, du med garanti ikke finder andre steder i København i aften:

QueerdramaQUEENshow:
NACHBerlin præsenterer et kønsidentitetsmodeshow, som på en humoristisk måde sætter fokus på kategorierne påklædning, køn, type og krop og hvor alt er til salg…

The Buffoons needles:

I en absurd tragi-komisk afspejling af samfundets tåbeligheder indtager groteske og deforme væsner rummet.

Original Man M/K:

Køn er kasser - dumme, rørende, sexede, banale, grinagtige kasser. 10 skønne kvinder stiller spørgsmål ved vores vante kønsroller og bryder med tidens kvindestereotyper.

Sort samvittighed:

6 unge kvinder er bange for de ingenting føler. De vil derfor undersøge kvinder, mænd og det midt imellem eller lige omkring…

De dårende dejlige divaer:

Sandra Day og Tusnelda (Svend Bunch) leverer letlevende damer i et spektakulært dragshow akkompagneret af Kasper Beck Hemmingsen

----------

Farverig fernisering
Lige inden aftenens Camp 22.30 er der fernisering kl. 21.30 på udstillingen "Jeg synes, det ser ud som om, du er i flere farver"
af billedkunstnerne Mette Winckelmann og Tomas Lagermand Lundme. Du kan se dette sære og stofkrøllede værk i Camp Xs udstillingsmontre ved indgangen til Rialto indtil den 15. november. Værket undersøger køn, politik og farve. 


Farnaz Arbabi til den første
CAMP 22.30


Download Queer Avisen

----------



Kulturpolitisk Fight Night med 8 kulturpolitiske ordførere
4. november kl. 17-19 på Camp X Rialto (med bar og diskussioner bagefter til kl. 20)

Denne Fight Night er arrangeret af Uafhængige Scenekunstnere i samarbejde med Camp X, fordi kulturpolitik er nærmest fraværende på valgets dagsorden. Dette arrangementet henter sin inspiration fra rapverdenens MC Fightnight. Formen er benhård og kontant medet glimt i øjet! De politiske battlere skal på tid og stikord aflevere deres statements, valgløfter og gå i sulet på modstanderens argumenter. Kamplederen forklarer naturligvis reglerne grundigt, inden starten går. Og du har mulighed for at heppe og buuhe undervejs for på den måde at tilkendegive, at du sagtens kan kende forskel på valgflæsk og visioner.

Kulturpolitiske Battlers:
Mogens Jensen (S), Ellen Trane Nørby (V), Holger K. Nielsen (SF), Per Clausen (Enhedslisten), Simon Emil Ammitzbøll (B), Brian Mikkelsen (C), Leif Mikkelsen (NY) og Jens Fogh (Kristen Demokraterne)

Kampledere:
Ole Omkvæd og Per Vers

DJ:
Steven Williams

----------

"NORMAL" godt fra start
Og mange tak for en fantastisk première på "NORMAL". Forestillingen er blevet oprigtig, skarp og skævt humoristisk - kort sagt personificerer den ungdommens sårbarhed og overdrevne fantasier om kærlighed og sex. Hør svensk radios beskrivelse af Camp Xs Queerprojekt og "Normal"

Forestillingen spiller indtil den 1. december man-fre kl. 19.00 og lør kl. 16.00. Bestil billetter.

F.v.: Patricia Schumann, Tilde Maja Fredriksen, Alexandre Willaume og Mads Riisom

----------

Vi glæder os til at se jer!

Bedste Hilsner

Karen Toftegaard
Webredaktør
CAMP X – Internationalt Samtidsteater

Læs mere om Kulturpolitisk Fight Night og find de forskellige partiers kulturpolitik på www.kultur-battle.dk







"QUEER" 
(130 min) kører
med fuld fart og udvikler sig.
Den varer 130 min og hvis
man ikke gider stå op, så får
man da bare en stol med rundt
på en moderne tur igennem
det gamle Aveny teaters 
historierige rum.

Alle rummene afslører
farvestrålende, rørende, skarpt humoristiske scenarier, der på hver sin måde tilføjer et nyt perspektiv på hele Queer-
aspektet. Alt dét som ikke kan presses ned i samfundets fremherskende forståelser af,
hvad der er normalt og 'bedst'
for alle.



Camp X - lige om lidt:
2. November: 
Camp 22.30 kl. 22.30 - 04.00 på Camp X Rialto

4. November: 
Kulturpolitisk Fight Night kl. 17-19 på Camp X Rialto
Mød 8 kulturpolitiske ordførere i en kultur battle. (Bar og uformelle diskussioner til kl. 20)
Hvis du gerne vil sende nyhedsbrevet til andre, skal du klikke her.
Hvis du gerne vil afmelde campistmailen, skal du klikke her.