SKAL VI VÆRE VENNER?

XLOG:
Camp Xs blog

Lyse stemmer på Teater Camp X Rialto med Camp Junior

29-09-2008

Torsdag den 2. oktober 2008 går starten på workshoprækken "BLIV NOGET VÆRD!". Her kan skoleklasser på klassetrinene 2.-6. klasse komme på Camp Junior Workshop på Teater Camp X Rialto for at undersøge, hvor meget de er værd, og hvilke værdier de har. De får mulighed for at undersøge deres forbrugsvaner gennem aktiviteter af dramatisk og kunstnerisk karakter.

De 8-12 årige er nemlig kommet på mode! Aldrig har så ung en generation haft mere personlig power, flere penge, indflydelse og større opmærksomhed. Samtidig er de letpåvirkelige, naturligt godtroende og ofte ikke selv bevidste om spillets regler.
"BLIV NOGET VÆRD!" vil gerne hjælpe forståelsen på vej, ved at give eleverne en bevidsthed omkring værdier – indre som ydre, så de kan få nogle relevante kompetencer som kommende danske forbrugere og ikke mindst borgere i en global virkelighed.

Teater Camp X afholder workshoppen "BLIV NOGET VÆRD!" i perioden 2.-10.okt. og 10.-21.nov.. Uge 41 (6. - 10. okt.) og Uge 46 (10. - 14. nov.) er allerede helt udsolgt. Hvis du tænker, at det er lige noget for dig, dit barns klasse eller dem, du underviser, så kontakt Lone Sørensen på 3085 0987 eller på ls@campx.dk.

Læs mere om CAMP JUNIOR på Teater Camp X.
Teater Camp X Rialto:
Smallegade 2
2000 Frederiksberg

Teater Camp X Aveny:
Frederiksberg Allé 102
1820 Frederiksberg C