BRYD er en workshop for unge om normer i almindelighed og om kønsidentitet i særdeleshed.
Workshoppen varer 4 ½ time i ugerne 40 og 41

Foto: Peter Sloth Madsen
Se flere billeder fra workshoppen her
Underviserne på workshoppen er Abelone Koppel, Anders Valentinus Dam, Peter Sloth Madsen, Claudio Morales, Mie Brandt og Louise Bagger.
Vi er omgivet af normer.
De fleste tilpasser vi os.
Nogen tænker vi aldrig over.
Nogen bryder vi af og til.
Andre bryder vi aldrig.
Camp X tilbyder i samarbejde med Teatret Zeppelin en workshop for de 12-18-årige:
Her sætter vi fokus på børn og unges forestillinger om, hvad de anser for normalt/unormalt. Der er forventninger om at det normale er, at piger er pigede og drenge drengede og at tiltrækning opstår mellem drenge og piger... Selv Zoologisk have er indrettet efter den norm!
Workshoppen
På workshoppen BRYD! vil unge og Camp X undersøge, hvordan vores hverdag er præget af både bevidste og ubevidste normer – hvordan vi er tilbøjelige til at se verden gennem en bestemt optik. Vi vil igennem samtaler, gruppeøvelser og dramapædagogiske øvelser udfordre normen, vi vil bl.a. ”gå i garderoben” og prøve at iklæde os en anden identitet.
Find brugervejledning til workshoppen og download undervisningsmateriale
Information og reservation:
Kontakt Teatret Zeppelin. Teatret Zeppelin er et københavnsk lille storby teater, som spiller for børne og familiepublikummet. Teatret tilbyder ud over forestillinger mange slags teaterrelaterede projekter, herunder dramaundervisning, workshops, m.m.
BRYD! foregår på Camp X Rialto og er er en del af Playstation - Camp X’ s program for børn og unge, hvor vi tilbyder en række projekter og workshops specielt målrettet unge mellem 12-18.