XLOG:
Camp Xs blog

Samarbejde mellem Camp X og Mellemfolkeligt Samvirke omkring HANDLETANK

08-04-2008

I tråd med de hurtigt fremvoksende krav til bedre virksomheders sociale ansvar (CSR) og behov for social innovation springer Camp X nu ud i et samarbejde med NGO Mellemfolkeligt Samvirke. Sammen samler de sociale innovatører, kunstnere, ngo’ere og politiske aktører til HANDLETANK – etablering af Verdensborgeren den 11. april. Man kan betragte initiativet som en humanitær, samfundsengageret variant af de efterhånden velkendte kunst og erhvervsamarbejder.


Sociale aktører – samarbejde om global ansvarlighed

Camp X er et samtidsteater og forholder sig som sådan til og aktualiserer sig selv i sin samtid. Inden for samtidskunsten har man i stigende grad oplevet, at kunstnere er blevet samfundsaktører eller sociale aktører som f.eks. når Balfeldt og Fos redesignede Mændene Hjem. HANDLETANK er et Public X- initiativ, der via offentlige handlinger bl.a. møder offentligheden med ansvarsbevidste problemstillinger på en sjov, udfordrende og konfronterende måde. Camp X fungerer i samarbejde med MS som sociale aktører på HANDLETANK, hvor vi samler kunstnere, sociale innovatører, politiske aktører og sætter en social ansvarlighed for verdensmarkedet på dagsordenen.

Mellemfolkeligt Samvirke er en udviklingsorganisation, der arbejder for demokrati og at styrke et kritisk civilsamfund i Syd og Nord. I 2008 sætter MS fokus på fair trade – bl.a. via fair trade festivalen FAIR FÆLLED (16 – 17. August). MS ser på linje med Camp X en værdi i at samle aktører med forskellige kompetencer til at fokusere på en global problemstilling. ”I Mellemfolkeligt Samvirke arbejder vi for fair trade og demokrati. Vi samarbejder med en kulturinstitution som Camp X, fordi det er vigtigt for os at skabe skabe nye alliancer i arbejdet for en mere retfærdig verden og fremme den folkelige dialog om globale ansvarlighed", udtaler Peter Christiansen kampagnechef i Mellemfolkeligt Samvirke.

Teater Camp X Rialto:
Smallegade 2
2000 Frederiksberg

Teater Camp X Aveny:
Frederiksberg Allé 102
1820 Frederiksberg C