HAR DU DIT MÆRSK KORT?

XLOG:
Camp Xs blog

Louisiana Live med Camp X

22-05-2008

Torsdag 29. maj kl. 20 på Louisiana Live

Kunst ud over rampen

Vært: Weekendavisens Synne Rifbjerg
- Arrangementet foregår i Bådehuset


Kan kunsten give overblik og indblik i en uoverskuelig verden? Kan den være et middel til en gensidig forståelse i det globaliserede puslespil, som planeten jorden er blevet til?
- Og skal den være pædagogisk eller agiterende eller autonom?
 
Billedkunster Katya Sander og instruktør Ditte Maria Bjerg kaster sig ud i de helt store spørgsmål. Kom og tag del i debatten, når de sætter ord og billeder på kunsten - om medier og måder at udtrykke sig på, budskaber og mangel på samme - om æstetik og aktion.



Om Katya Sander

Katya Sander kan nærmest kaldes socialkunstner. Gennem mange af sine værker har hun vist, hvordan kunst kan være en lærerig social aktør, hvis bare man husker at tage den med udenfor i virkeligheden. Sander er uddannet fra Kunstakademiet og The Whitney i New York. Læs mere på www.katyasander.net


Om Ditte Maria Bjerg

 Ditte Maria Bjerg er instruktør og fungerende kurator på Camp X internationalt Samtidsteater, der netop har modtaget Krogerup Højskoles årlige Demokratipris. Ditte Maria Bjerg er en af de danske scenekunstnere, der med størst energi har undersøgt, hvor langt teaterformen kan række ind i den almindelige normaldanskers globaliserede hverdagsliv. Læs mere på www.campx.dk og www.dittebjerg.dk


Praktisk info:

Arrangementet er gratis for museets gæster
Billetbestilling tilrådes - gebyr kr. 10
Køb billet på www.politikenbillet.dk/louisiana

Adresse:
Louisiana
Gl. Strandvej 13
3050 Humlebæk

Teater Camp X Rialto:
Smallegade 2
2000 Frederiksberg

Teater Camp X Aveny:
Frederiksberg Allé 102
1820 Frederiksberg C