24-10-2008
Stillingen som ny direktør på Teater Camp X går til et direktørteam bestående af Martin Tulinius, Rasmus Adrian og Hans Christian Gimbel.
Martin Tulinius og Rasmus Adrian kommer begge fra Kaleidoskop, hvor de henholdsvis er kunstnerisk leder og forretningsfører. Hans Christian Gimbel er i øjeblikket kunstnerisk leder for Københavns Internationale Teater (KIT).
På Teater Camp X skal Martin Tulinus være kunstnerisk ansvarlig og ansvarlig teaterchef, Rasmus Adrian skal fungere som administrativ chef med det daglige ansvar for den daglige ledelse og økonomi, og Hans Christian skal være international chef med ansvaret for teatrets internationale profil.
Litten Hansen fungerer stadig som konstitueret teaterdirektør indtil den 31. december 2008 på Teater Camp X.