XLOG:
Camp Xs blog

PENGUIN ARMY - fest for en grønnere klode på CAMP X

10-04-2008

Camp X er glade for at lægge hus til Penguin Army-festen for en grønnere klode. Initiativet ligger i direkte linje med forårets forestilling SHOPPING, der sætter fokus på bæredygtighed, det globale marked samt politisk forbrug. Dertil kommer Public X-initiativer som for eksempel HANDLETANK, der fredag den 11. april samler sociale innovatører, kunstnere, ngo'ere, aktivister og politiske aktører om, hvordan vi kan etablere/aktivere verdensborgeren i forhold til det globale marked. Her medvirker blandt andre et par af Penguin Army-stifterne.

Netforaret Playahead og web 2.0-pingvinhæren Penguin Army inviterer til fællesparty, som redder kloden på en sjov måde: Man vælger selv, hvor mange penge, man vil lægge i døren, og det hele går til at bevare regnskoven, mens ens gavmilde donation veksles til sjove ølbilletter. Blandt Penguin Army-aftenens bæredygtige dj's og dj- teams er DJUNA BARNES , CARL EMIL og KID KISHORE samt KASPER BJØRKE + TOMBOY, INSPEKTOR + TOM COLLINS og SVENSKER + RØDE HENRIK .

Tid:
Lørdag den 12. april kl. 22
Sted: Camp X Rialto, Smallegade 2

læs mere om Penguin Army her
Teater Camp X Rialto:
Smallegade 2
2000 Frederiksberg

Teater Camp X Aveny:
Frederiksberg Allé 102
1820 Frederiksberg C